Køb din rollator hos Senior World og få 2 års gratis serviceeftersyn.

Fra sofa til styrke: Gør motion til en vane i 2025

Januar er kendt som måneden, hvor mange beslutter sig for komme i gang med sunde vaner og få en mere aktiv livsstil. De gode intentioner står i kø, mens de gamle vaner prøver at trække dig tilbage i sofaen. Måske tænker du: ”Jeg er ikke ung længere – motion er ikke for mig.” Men faktisk er det at motionere næsten endnu vigtigere for seniorer end for de yngre generationer. For jo ældre vi bliver desto mere, falder vores muskelmasse og knogletæthed. Men fat mod, for hvor der er vilje, er der en vej, og motion behøver hverken være hårdt eller kedeligt eller kræve, at du skal bakse dig ned i et fitnesscenter tre gange om ugen. Faktisk kan rigtig meget motion foretages i hjemmets trygge rammer.

Hvorfor er motion vigtigere end nogensinde, når vi bliver ældre? 

Forestil dig, at din krop er som en bil. Hvis den står stille for længe, ruster den. Men giver du den lidt olie, kærtegn og regelmæssige tændinger, så kører den langt længere end forventet. Det samme gælder for os! Jo mere vi bevæger os, desto længere og bedre holder vi os.
Forskning viser, at vi mister ca. 1-2% muskelmasse hvert år efter vi er fyldt 50. Det kan gøre helt almindelige hverdagsaktiviteter som at gå op og ned ad trapper, bære indkøbsposer eller rejse sig fra en stol sværere, hvis vi ikke holder kroppen i gang. Heldigvis kan du med den rette mængde motion bremse tabet og styrke både din krop og dit humør. Men hvordan skal du gribe det an?

Små skridt og stærk vilje 

Det kan virke uoverskueligt at starte, men husk selv de mindste skridt giver store resultater!
 
1. Gåture med mening
Snør skoene og kom ud i den friske luft. En daglig gåtur på 20-30 minutter kan gøre underværker for din kondition, balance og humør. Tag eventuelt en ven med – motion er bare sjovere sammen med andre!

 

2. Skånsomme træningsmaskiner
Træningsmaskiner såsom en motionscykel, en romaskine og en crosstrainer er fantastiske redskaber for seniorer. De skåner dine led og giver dig samtidig muligheden for at styrke kroppen i dit eget tempo. Vi anbefaler, at du starter blidt ud og bygger langsomt op, så du undgår overbelastninger.
 

 

3. Styrketræning i stuen
Styrketræning er ikke kun for bodybuildere! Enkle øvelser som squats (at rejse sig og sætte sig på en stol) og armstrækninger mod væggen kan styrke dine muskler markant. For ekstra udfordring, så prøv med letvægts håndvægte eller elastikker.
 
 
4. Stræk og styrk med yoga eller pilates
Skånsomme bevægelser, der forbedrer fleksibilitet og styrker kernemuskulaturen, er guld værd. Mange ældre oplever forbedret balance og smidighed ved at dyrke yoga – det er skånsomt og kan udføres i eget hjem.
 
Motion for seniorer handler ikke om at stille op i et maraton eller være den hurtigste i fitnesscentret. Det handler om at tage små skridt mod en sundere, gladere hverdag. Og husk nu:
  • Du skal ikke sammenligne dig med andre.
  • En lille indsats er bedre end ingen indsats.
  • Et smil undervejs er mindst lige så vigtigt som resultaterne!
Så gør motionen til en god vane, så du kommer stærkt ind i det nye år  

Kom godt i gang med det rigtige udstyr

Har du brug for en god start? Så kig forbi og se vores udvalg af træningsmaskiner og- udstyr i vores butik i Aarhus eller klik her for at se hele udvalget. Vi giver dig altid kyndig vejledning, så vi sammen kan hjælpe dig med at gøre januar til din aktivitetsmåned!